Diabetes Viden

Type 1 vs. Type 2

Hvad sker der, hvis du får diabetes mellitus?

Et vedvarende forhøjet blodsukkerniveau (hyperglykæmi) er karakteristisk for diabetes mellitus. Hos ikke-diabetikere sørger kroppens eget hormon, insulin, for at sukker udledt fra føden (glukose) ender i cellerne og nedbrydes til den energi, der er nødvendig for at leve. Dette medfører et blodsukkerniveau på 4.4 til 6.6 mmol/l, men det kan stige til 7.7 mmol/l efter indtagelse af et måltid.

Hos diabetikere forbliver blodsukkerniveauet forhøjet som følge af mangel på insulin eller en ineffektiv virkning af det tilgængelige insulin. Eksperter taler også om en ophobning af sukker i blodet, som er ledsaget af en utilstrækkelig næring til kroppens cellerne.

Konsekvensen er, at kroppen ikke forsynes med tilstrækkelig energi. Dem, der bliver ramt af dette, føler sig trætte og sultne. Det overskydende sukker udskilles i urinen (glukosuri). Deraf navnet diabetes mellitus – "honningsød strøm".

Hvad er type 1-diabetes?

Type 1-diabetes

  • Cirka 10% af alle diabetikere
  • Diagnosticeres i reglen før 35-års alderen
  • Pludselig akut udbrud af sygdommen
  • Total insulinmangel, som skyldes ødelæggelse af beta-cellerne
  • Forårsaget af en autoimmun sygdom
  • Behandling: Tilførsel af insulin via en insulinpen eller insulinpumpe

Type 1-diabetes viser sig i reglen før 35-års alderen, men også ældre voksne kan udvikle det. Normalt begynder type 1-diabetes med pludseligt indsættende symptomer og klager over øget urinproduktion, unormal tørst, uforklarligt vægttab eller træthed. Denne form for diabetes skyldes en fejlfunktion i immunsystemet (autoimmun sygdom).

De insulinproducerende celler (betaceller) i bugspytkirtlen ødelægges af kroppens eget immunforsvar. Kroppen er ikke længere i stand til at producere den insulin, der er akut behov for i cellerne. Med undtagelse af de første uger eller måneder efter udbruddet (remissionsfasen), er der absolut insulinmangel.

Behandlingen omfatter insulinbehandling, en livsvigtig hormonerstatningsbehandling, som skal gennemføres i hele patientens levetid.

Hvad er type 2-diabetes?

Type 2-diabetes

  • Cirka 90% af alle diabetestilfælde
  • Diagnosticeres hyppigst hos midaldrende og ældre
  • Langsom, snigende udvikling af sygdommen
  • Forbliver ofte uopdaget
  • I begyndelsen nedsat følsomhed over for insulin, senere også mangelfuld insulinproduktion.
  • Forårsages af overvægt, mangel på motion, genetiske faktorer
  • Behandling: Vægttab, øget motion, lægemidler, som skal sænke blodsukkeret, insulin.
  • Opstår hyppigt i forbindelse med højt blodtryk, øget mængde af fedtstof i blodet og overvægt.

Type 2-diabetes opstår i reglen hos midaldrene til ældre. Dog ses også en stigende hyppighed af udvikling af denne form for diabetes hos overvægtige teenagere og yngre voksne. Type 2-diabetes er en kombination af en nedsat respons på insulin (insulinresistens) og utilstrækkelig insulinproduktion. Blodsukkeret transporteres derfor i utilstrækkelig mængde fra blodet ud i cellerne.

Type 2-diabetes medfører sjældent alvorlige stofskiftefejl, men medfører hyppigt sekundære lidelser. Desuden spiller genetiske faktorer, for høj vægt, forkert kost og mangel på motion en rolle for opståen af type 2-diabetes. Risikoen for at udvikle type 2-diabetes øges med en faktor 5 – 1, når disse faktorer er til stede. For eksempel kan øget vægt få kroppens celler til at blive resistente over for insulin.

Den anbefalede behandling af mennesker, der rammes af sygdommen, er først og fremmest en kostændring for at gå ned i vægt og at øge den fysiske aktivitet. I den tidlige fase af type 2-diabetes kan disse foranstaltninger være alt, hvad der skal til for at opnå et normalt blodsukkerniveau. Men hvis der ikke opnås tilfredsstillende blodsukkerniveauer, er det nødvendigt at behandle med lægemidler for at sænke blodsukkeret (orale antidiabetika) eller insulin.